ESLS-BULLTERRIER.DK

 

 

RACEINFO

Bullterrier
Billeder
           

Den engelske Bull Terrier er kraftigt bygget, muskuløs, meget harmonisk og energisk, med et intenst, beslutsomt og intelligent udtryk. Det, der i dag eksteriørmæssigt kendetegner racen bedst, er downface og ægformet hoved.

Oprindelse

I slutningen af 1800 tallet begyndte en voksende engelsk middelklasse at efterspørge selskabs- og udstillingshunde. Hunde blev ikke længere kun betragtet som brugshunde. De mere velstående klasser kunne nu tillade sig at holde hund som statussymbol og hobby.


Skabelsen

Bull Terrieren blev første gang præsenteret på en hundeudstilling i Birmingham i maj 1862. Den blev vist af James Hinks, der anerkendes, som ’racens skaber’. James Hinks benyttede mange racer for at nå sit mål om at skabe en ’Gentleman’s companion’ – altså en gentlemans ledsager – men den engelske bulldog, dalmatineren og – den nu uddøde engelske hvide terrier var hovedingredienserne. Eksteriørmæssigt havde den engelske hvide terrier lighed med nutidens manchester terrier.

James Hinks Bull Terrier bliver i litteraturen omtalt som ’The New Bull Terrier’, idet den adskilte sig fra de hidtil kendte ’bull and terriers” (kombinationer af bulldog og forskellige terriers). Hans mål var at skabe en helt hvid hund og datidens hundefolk værdsatte det, idet James Hinks ”hvide kavaler” hurtigt blev populær og gjorde sig godt på hundeudstillinger. Bull Terrieren blev en modehund og i 1887 blev The Bull Terrier Club dannet.

Både i litteratur, blandt Bull Terrier ejere og opdrættere forveksles ’bull and terriers’ ofte med ’The New Bull Terrier’, når Bull Terrierens oprindelse beskrives, hvorfor racen af og til fejlagtigt betegnes som kamphund af oprindelse.

TOP


Forbedringen

I erkendelse af arvelighed forbød den engelske kennel klub (KC) i 1909 udstilling af og avl på døve hunde. Et problem, der var meget udbredt hos Bull Terrieren – og stadigt eksisterer i dag. Døvhed stammer bl.a. fra den engelske hvide terrier, hvoraf den sidste blev registreret i 1904. Racen formodes uddød netop p.g.a. døvhed.

Dedikerede opdrættere fornyede racen ved udvikling af opretstående øre (ørekupering var blevet forbudt), en farvet variant (anerkendt af KC i 1933) og - ikke mindst - det, der i dag eksteriørmæssigt kendetegner racen bedst; downface og ægformet hoved. Hovedarkitekten bag fornyelsen var Harry Monk, der betegnes som den, ’der forbedrede racen’.

Den kennel, der fik størst betydning for udviklingen af de farvede Bull Terriers, som helt op til i dag stadig har markant indflydelse på stamtavlerne, var Romany, repræsenteret ved D. Montague Johnstone (kendt som Miss D). Hun købte sin første Bull Terrier i 1927 og opdrættede Bull Terriers indtil 1980. Ved slutningen af 2. verdenskrig sluttede Meg Williams sig til Miss D under Romany kennelnavnet.


Moderniseringen

I 1936 dukkede et nyt navn, Raymond H. Oppenheimer, op i den engelske Bull Terrier verden. Han fik en indflydelse på racen, der ikke er set side. Det kan med rette siges, at han er ’den moderne Bull Terriers far’. I nært samarbejde med Eva Weatherill fik han, frem til sin død i 1984, signifikant betydning for de hunde, vi kender i dag, både via de mange og banebrydende hunde, som de to kenneler producerede, men også via sin markante indsats og indflydelse i det strategiske og politiske hundeliv.

Raymond H. Oppenheimer opdrættede Bull Terriers under kennelnavnet, Ormandy og Eva Weatherill under Souperlative. Mange hunde bar begge navne. Det er ikke sandsynligt, at der findes Bull Terriers i dag uden Ormandy og Souperlative blod i deres afstamning.


Opgør med den helt hvide Bull Terrier

Da Bull Terrierens vigtigste egenskab oprindeligt var den helt hvide pels, var det et stort skridt for de tidlige opdrættere at acceptere den farvede variant, som fra starten blev forsøgt avlet ud af racen, men senere blev anset som en nødvendighed for racens udvikling, såvel helbreds- som eksteriørmæssigt.

Hvor der i den første del af 1900 tallet stadigt var stor uenighed om, hvorvidt en hvid Bull Terrier efter farvede linier, var en ”rigtig” Bull Terrier, betragtes den hvide og den farvede variant i dag på verdensplan som én race – ikke kun stambogsmæssigt, men også blandt opdrættere.

TOP


Historie versus vandrehistorier

Desværre formidles en del ukorrektheder og vandrehistorier om Bull Terriers oprindelse og oprindelige formål både via bøger, raceklubber, opdrættere og ejere. Den tidlige Bull Terriers evner som kamphund berømmes og James Hinks tillægges ønsket om at skabe en sådan. En af årsagerne er forveksling af, hvad der er i gamle kilder omtales som ’bull and terrier’ og vores egen race, Bull Terrier.


  • Da James Hinks introducerede Bull Terrieren i 1862, havde kampe mellem hunde og andre dyr været forbudt i 27 år (siden 1835), hvorfor det ikke er sandsynligt, at Bull Terrieren blev skabt til kamp med tyre, som ofte påstået.
  • Derudover prioriterede James Hinks den hvide pels over alt andet i sit avlsarbejde, hvilket han ikke havde gjort, hvis han ønskede at skabe en kamphund. Egenskaber som f.eks. styrke, hurtighed og aggression havde da haft større betydning end pelsens farve.
  • Endeligt benyttede han dalmatineren i avlen. En race, der i givet fald ville forringe Bull Terrierens kampegenskaber væsentligt.


I slutningen af 1990’erne satte skotske Kevin Kane sig for at bevise disse historier ved brug af samtidige kilder. Udover offentlige arkiver fik han adgang til Hinks familiens papirer.

Resultatet var kort og godt, at Kevin Kane måtte konkludere, at Bull Terrieren var skabt som udstillingshund samt at f.eks. den berømte historie om Bull Terrieren, Puss’ evner som kamphund var ganske usand.

Denne historie blev først nedskrevet 34 år efter, at den angiveligt havde fundet sted. Indtil da var den gået fra mund til mund. Det gør, at mange elementer i historien er direkte ukorrekte eller ikke mulige.

I forbindelse med DTKs 75 års jubilæum i 2002 sammenfattede Kevin Kane nogle af sine resultater, der er publiceret i hans 2 bøger - Pity Me og James Hinks Master Craftsman, i en artikel, som blev udgivet i jubilæumsnummeret af Dansk Terrier Klubs medlemsblad, Terrier Nyt. Artiklen kan læses på www.bullterrier.dk


Kilde for alle ovenstående afsnit under ’Oprindelse’: Bull Terriers Today, Full Circle, Pity Me, James Hinks Master Craftsman, The Souperlative Story).

TOP


Mentalitet

Bull Terrieren er i følge oprindelseslandets (Storbritannien) standard modig, livlig og fuld af sjov.

Den er ligevægtig og modtagelig for opdragelse. Selvom den er stædig, er den særdeles venlig overfor mennesker og nem at have med sig.


Bull Terrieren & mennesker

Bull Terrieren er hundenes klovn og charmetrold nr. 1. Den er humørfyldt og altid klar til sjov og leg. Den elsker at være i centrum og gør konstant en indsats for at blive lagt mærke til. Den har et kæmpe ego og et meget stort behov for at være tæt på “sin flok”.

Den vil allerhelst sidde og se fjernsyn sammen med familiens børn, “hjælpe” med diverse gøremål som madlavning, græsslåning eller andet husligt arbejde.

Bull Terrieren har selv den opfattelse, at den er et fuldgyldigt medlem af familien og derfor trives den kun rigtig godt, hvis den er tæt på sine mennesker og ikke er lukket væk i en hundegård.

Bull Terrieren knytter sig sjældent tæt til en enkelt eller få personer. Den er overstrømmende glad for alle mennesker såvel børn som voksne. Men det er også en terrier! Den er tids og energikrævende at opdrage og præge. Den kræver viden og lederskab at håndtere.

Mange nye ejere er blevet overrasket over, hvor stor skade en uovervåget ung Bull Terrier kan gøre på hjem og have - og hvor solidt indhegnet en have, den kræver.

For Bull Terrieren gælder, at hårdt arbejde er lig en investering i en god, kærlig og glad hund. Det er alle mennesker ikke skabt til! Så Bull Terrieren er en unik hund til ganske unikke mennesker.

TOP


Bull Terrieren & andre hunde

At have flere Bull Terriers sammen er som regel ikke et problem, så længe det sker overvåget. Bull Terrieren er ikke kun social med mennesker, men i særdeleshed med andre artsfæller. Den elsker at være i en flok, at have andre hunde at lege med - og ikke mindst - sove i bunke med.

Nogle hanner accepterer ikke andre hanner, da de ser dem som konkurrenter, hvorfor det kan være problematisk at have en Bull Terrier han sammen med andre hanner. Præcis som det også er tilfældet hos mange andre racer.

Bull Terrieren er opdrættet som selskabs- og udstillingshund. Langt størsteparten af Bull Terrierne har ingen lyst til at slås med andre hunde. Rent faktisk er det sjældent, at en Bull Terrier starter en slåskamp. Bliver den angrebet flere gange, svarer den som regel igen. En sund og velfungerende Bull Terrier kender sin egen styrke og - kombineret med dens stærke psyke - gør det, at der skal en stor provokation til, før den tyer til at bide en anden hund.

Bull Terrieren har et voldsomt kropssprog set i forhold til andre racer og bliver derfor ofte misforstået af andre hunde. Hvor andre hunde bruger flere signaler, mens de i roligt tempo nærmer sig den anden, ses det hos de fleste Bull Terriers, at det meste af hilseceremonien springes over og de "buser” lige ind i den fremmede hund med fuld styrke. Det er blot et almindeligt glædesudbrud hos racen, men mindre hunde bliver som regel nervøse og mange større hunde reagerer med aggressivitet, hvis de ikke er vant til Bull Terriers. Det voldsomme (manglende) hundesprog er selvfølgelig både genetisk og miljømæssigt baseret. Derfor er det meget vigtigt, at Bull Terrieren ikke kun leger med andre hunde af egen race. Den skal lære at lægge lidt bånd på sin ivrighed og omgås andre hunderacer med de regelsæt, der hersker her. Det kan sagtens praktiseres. Den skal blot præges godt, mens den endnu er hvalp.


Bull Terrieren & andre dyr

Hvis Bull Terrieren vokser op blandt andre dyr, som katte, kaniner, heste o.s.v. bliver den som regel bedste venner med dem. Vokser den ikke op blandt andre dyreracer, skal det ikke tages for givet, at de kan fungerer sammen, men det kan – i mange tilfælde - læres.

(Kilde for alle ovenstående afsnit under ’Mentalitet’: Bull Terriers Today).

TOP


Opdragelse & prægning

En Bull Terrier er både stædig, vedholdende og ikke speciel lærenem. I USA omtales den som en 3 årig klædt ud som hund, hvilket egentligt er meget sigende bl.a. for dens koncentrationsevne.

Det er meget vigtigt, at en Bull Terriers opdragelse og prægning tages alvorligt. Det kræver kærlighed, konsekvens og tålmodighed. Alle tre dele i rigelige mængder. Ejeren skal have viden om hundes adfærd og opdragelse samt være villig til at investere rigeligt med tid og energi i hundens opdragelse, prægning og aktivering.

Under opvæksten er det vigtigt, at Bull Terrieren tit og ofte er i kontakt med andre hunde, så den lærer samvær og kommunikation med andre hunde af forskellige racer.

Det er af stor vigtighed, at Bull Terrieren føler sig, som i en flok. Der skal den lære sin plads i hierarkiet at kende. Hunden skal selvfølgelig altid være nederst i rangordenen. Som hos alle andre racer, giver det ro, når hunden ikke er i tvivl om “hvem den er” og ”hvor den hører til”.

En velstimuleret og veltilpasset Bull Terrier er den mest vidunderlige ven og kammerat, som altid er klar til sjov og fælles oplevelser.

TOP

Race beskrivelse

 Helhedsindtryk:
Bull Terrieren er hunderacernes gladiator, og den skal være stærkt bygget, muskuløs, symmetrisk og aktiv med et skarpt, beslutsomt og intelligent udtryk. Den skal være fuld af gnist og mod, men samtidig have et godmodigt temperament og være modtagelig for disciplin. Uanset størrelsen skal hanhundene være maskuline og tæverne feminine. Når hunden bevæger sig, skal man kunne se, at den er godt sammen tømret, og at den kan dække et stort areal med karakteristiske frie, lette og kække skridt. For - og bagben skal bevæge sig parallelt med hverandre, når man ser hunden bagfra og forfra, og forbenene skal strækkes godt ud samtidig med, at bagbenene bevæger sig smidigt ved hoften og i knæleddet, og haseleddet har et kraftigt og elastisk fraskub.

Hoved:

Hovedet skal være langt, stærkt og dybt i hele sin længde, men ikke groft.
Set forfra skal det være ægformet og fuldstændigt udfyldt, og dets konturer må ikke være indfaldne eller have fordybninger.
Skallepartiet skal være næsten fladt fra øre til øre. Profilen skal blødt bue nedad fra toppen af nakkeknuden til næsespidsen.
Næsen skal være sort og næsetippen nedadbøjet.
Næseborene skal være godt udviklede, og underkæben skal være kraftig.

Øjne:

Øjnene skal være smalle, skrå, dybtliggende "trekanter". De skal være sorte - eller så mørkebrune som muligt, så de synes sorte og de skal have et gennemborende glimt.
Afstanden fra næsetippen til øjnene skal være kendeligt større end afstanden fra øjnene til nakkeknuden.

Ører:

Ørerne skal være små og tynde og ansat tæt ved hinanden.
Hunden skal være i stand til at bære dem stramt oprejste i lodret stilling.

Mund:

Tænderne skal være sunde, rene, stærke, fuldstændig regelmæssige og af god størrelse.
Når munden er lukket skal overmundens fortænder sidde foran og tæt opad underkæbens fortænder.
Læberne skal være stramme og godt tilsluttede.

Hals:

Halsen skal være muskuløs, lang, buet og gradvis aftage i tykkelse fra skulderen til hovedet.
Der må ikke være løs halshud.

Forpart:

Skuldrene skal, uden at være tunge, være stærke og muskuløse.
Skulderbladene skal være brede og flade, og skal være fæstet tæt til brystvægen.
De skal desuden have en meget tydelig bagudgående skråning.
Forbenene skal have den stærkeste type runde kvalitetsknogler, og hunden skal stå fast og solidt på dem.
De skal være moderat lange og fuldstændig parallelle.
Albuerne skal holdes lige, og mellemhænderne skal være oprette og stærke.

Krop:

Kroppens linjer er afrundede med godt buede ribben.
Stor dybde gennem brystkassen, så denne er nærmere jorden en bugen.
Ryggen skal være kort med en lige overlinje bag manken.
Lændepartiet er let opadbuet.
Underlinjen af brystkassen til bugen skal danne en elegant opadgående kurve.
Set forfra er brystkassen bred.

Bagpart:

Bagbenene skal være parallelle set bagfra.
Lårene skal være muskuløse og underlåret godt udviklet.
Knæleddene skal være godt vinklede.
Haseleddene er velvinklede og med kraftig benbygning.

Poter:

Poterne skal være runde og kompakte med velbuede tæer.

Halen:

Halen skal være (relativ) kort, ansat lavt og båret horisontalt.
Den skal være kraftig ved roden og gradvis aftage i tykkelse til en fin spids.

Pelsfarven:

Er hunden hvid, skal pelsen være fuldstændig hvid, men pigmentprikker i skindet og farvemarkeringer på hovedet må ikke straffes.
Er hunden farvet, skal farven være dominerende alt andet lige, foretrækkes brindle.

Vægt og størrelse:

Der findes hverken vægt - eller højdegrænser, men hunden skal give indtryk af maksimal masse i forhold til dens størrelse.

Fejl:

Enhver afvigelse fra de forudgående punkter skal betragtes som fejl, og alvoren i fejlene skal være i fuldstændig proportion til dens grad.

Døvhed er diskvalificerende.
Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.


Karakteregenskaber:

Racen er trofast og hengiven, livlig af temperament, venlig af væsen, frygtløs, vagtsom, energisk og inntelligent, men undertiden stridbar.

Anvendelse:
Racen anvendes i sit hjemland ( England) bl.a. som tjenestehund inden for politiet samt vagthund, men er tillige en fortræffelig familiehund. 

Op igennem tiden har mange dygtigt opdrættere avlet hen mod et sundt og godt temperament.
I Danmark er racen i stadig fremgang. I mange lande er Bull terrieren i dag en meget populær familiehund.

TOP

ESLS-BULLTERRIER.DK© 2008• Privacy Policy • Terms of Use

www.esls-bullterrier.dk